ALT SAMLET PÅ ÉT STED: NY OG NEM BOOKING AF UNDERVISNINGSFORLØB
Det er nu blevet en hel del lettere at booke et undervisningsforløb fra LIFE. Vi har nemlig samlet alt i et nyt og simpelt system. Læs mere om, hvad det betyder for dig her.
ALT SAMLET ÉT STED
Fra i dag af skal du ikke længere bestille et LIFE Kit via CFU i forbindelse med din booking af et undervisningsforløb fra LIFE. Vi har samlet det hele direkte her på hjemmesiden. Du kan nu altså både booke dit LIFE Forløb og få leveret og afhentet dit LIFE Kit via os. Hvis det er en mulighed for netop din skole, er det også via vores bookingsystem, at du booker et besøg i LIFE Campus eller LIFE Mobil Lab.
HVORDAN BOOKER JEG ET LIFE FORLØB?
Hvis det er første gang, du booker et LIFE Forløb, skal du først finde det ønskede forløb. Du finder en oversigt over vores undervisningsforløb her.
Når du har fundet det ønskede undervisningsforløb, klikker du på den lyseblå knap på forløbssiden, hvor der står “Book nu”. Herfra bliver du guidet videre i bookingprocessen. Ved booking af et LIFE Forløb bliver du bedt om at oprette din egen personlige profil her på LIFE.dk. Det er via denne profil, at du kan få et overblik over dine bookinger, redigerere i dine oplysninger og bestille afhentning af LIFE Kit.
HVAD HVIS JEG ALLEREDE HAR BOOKET ET LIFE FORLØB?
Hvis du allerede har booket et LIFE Forløb og vil benytte dig af det nye bookingsystem, vil du blive bedt om at logge ind første gang. Vi har nemlig overført alle tidligere brugere fra det gamle system til det nye. Hvis du ikke tidligere har haft en bruger på LIFE.dk (fordi du har booket direkte via CFU), skal du oprette dig som ny bruger. Herefter vil du stadig kunne se den booking, som du tidligere har foretaget, da den er tilknyttet din institution.
Vi håber, du bliver glad for det nye system! Hvis du har nogle spørgsmål eller er løbet ind i udfordringer i forbindelse med en booking, så tøv ikke med at kontakte os på: